Før du rejser med familien til Florida, er det godt at læse lidt om den fantastiske stat, inden jeres ferie! Florida er den mest syd-østlige stat i USA, den er også bedre kendt som “The Sunshine State”, da solen næsten altid skinner…
Florida blev et super populært sted at rejse hen i vintermånederne fra andre koldere klimaer for over et århundrede siden, og Floridas popularitet vokser hver dag! Florida har meget landbrug og man ser masser af appelsinfarme, som er den vigtigste eksportvare. Hovedstaden i Florida er Tallahassee, og ikke Miami, som mange tror. Tallahassee ligger i den østlige del af Florida Panhandle.
Floridas strande er blandt de mest populære attraktioner, og de er også bare skønne! Hvidt sand og azurblåt vand! Derudover kan Florida byde på nogle af verdens mest kendte forlystelsesparker, herunder Disney World, Universal Studios, Busch Gardens og SeaWorld. Florida har noget at byde på for enhver form for rejsende!
Her er nogle af de dejligste byer i Florida efter min mening:
Tallahassee – hovedstaden i Florida
Fort Lauderdale – skøn by fyldt med kanaler, som indbyder til sejlture!
Jacksonville
Delray Beach – besøg Atlantic Avenue og alle de skønne restauranter!
Miami – Masser af spansk/sydamerikansk kultur – MANGE taler kun spansk!
Orlando – Hovedstaden for Disney
Panama City
Pensacola
Tampa- Masser af fest og farver!
West Palm Beach
Andre dejlige ting at se i Florida:
Amelia Island
Biscayne National Park
Canaveral National Seashore
Everglades National Park
Florida Keys
Walt Disney World
Florida’s kyst er i verdensklasse, og med flere smukke strande, bugter og flodmundinger. Landskabet er fladt, med mange søer og vådområder i det meste af staten, så du skal ikke forvente at se mange bjerge:-) Florida Keys er en lille kæde af tropiske øer, som er meget unik -omgivet af de smukke farvande i Caribien. Se The Keys før de forsvinder!
Klimaet er som før sagt helt fantastisk. Der er meget milde vintre og det har gjort Florida til et paradis for pensionister året rundt. Der er mange amerikanere som bor i nordstaterne om sommeren og så tager de midlertidigt ophold i løbet af vinteren i Florida, de er bedre kendt som “snowbirds”, og har så flere huse rundt om i USA. Sommeren kan være lang og varm, og det kan være hårdt for ældre mennesker at bosætte sig i Florida i 37 graders varme.
Kystområderne får altid en blid brise i løbet af sommeren, og stranden er som regel det fedeste sted at være.
Der er dog også meget tordenvejr i løbet af sommeren, men uvejret er kort. Rejser du og din familie til Florida i regntiden (midten af juni til september) så bør i planlægge et par aktiviteter indendørs om eftermiddagen som en backup plan.
Florida’s tordenvejr er ikke som dansk regnvejr. Herovre er det daglidag at folk som færdes udenfor i lys og tordenvejr også bliver ramt af lynet! Så man skal være meget forsigtig! Mange attraktioner som Disney World har flere attraktioner som stadig kører under regnskyl. Det skal så også siges, at det kan regne på den ene side og vejen, og være solskin på den anden side…
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
You must log in to post a comment.